Opskrift

Gryderet med jordskokker

Råvarer til gryderet med jordskokker

Blendeopskrift på vegetarisk (eller vegansk) gryderet med jordskokker.

Giver en portion på 500 g.

Dette blend er fyldt med sunde fibre (som er den bedste foder til de gode tarmbakterier) og er derfor for dem, der er vant til fibre og ikke har problemer med at komme af med tarmluft. Vi reagerer forskelligt bl.a. alt efter hvor mange fibre, vi er vant til at spise. Læs mere om, hvorfor fibre er gode for os i blogpostet her. Giver luftdannelse problemer, så læs blogopslaget her.

Husk at, vores opskrifter er til inspiration. Der er forskel fra person til person på, hvad der er et godt sondemåltid. Vi anbefaler, at du har en diætist med på sidelinjen som sparringspartner.

Velbekomme!

Ingredienser

30 g Jordskokker, skrællet

10 g Løg

20 g Porre

2 g Hvidløg

100 g Kidneybønner

110 g Flåede tomater

14 g Pinjekerner

2 g Persille

14 g Olivenolie

200 g Skummetmælk eller soyadrik

Tilsæt 1 knivspids salt, lidt gurkemeje og paprika.


Måltidet giver pr. 100 g:

100 kcal/420 kJ

4,8 g fedt/9,6 g kulhydrat/3,8 g protein. 

Fordeling i Energiprocent er: 45 E % fedt, 40 E % kulhydrat, 16 E % protein.


Fremgangsmåde

  • Skræl jordskokker og skyl grøntsager grundigt
  • Afvej ingredienser
  • Skær ingredienser i tern
  • Kog/damp jordskokker, løg, hvidløg og porrer i 15 minutter under låg
  • Blend sammen med resten af ingredienserne
  • Si måltidet før brug
  • Lav små bank med beholderen i bordet, for at fjerne luftbobler
  • Husk den gode køkkenhygiejne (se her)

P.s. skal retten laves til resten af familien, vil jeg, grundet smag, anbefale at lave den liiidt anderledes. Søg på nettet efter Ranes præbiotiske gryderet.

Se andre indlæg

Otto og Line i Jydske Vestkysten Presse

Otto og Line i Jydske Vestkysten

I August 2022 var vi så heldige at få besøg af Henrik fra Jydske Vestkysten i Kolding. Henrik interviewede Line om, hvordan Bellyfood er blevet til og fik et indblik ...
Læs mere
Kvinde sidder og kigger på en sø. Skal du have en mavesonde? Få svar på dine spørgsmål her Livet med sonde

Pernilles tanker om sonde til sin datter – og hverdagen efter

Beslutningen om at få en mavesonde er en personlig fortælling om de tanker, bekymringer og lettelser, der kan følge med, når sonde bliver en del af hverdagen. Artiklen sætter fokus ...
Læs mere
Råd mod oppustethed og tarmluft og hård mave Værd at vide

Råd mod hård mave

Hård mave er et problem, der generer mange. Man kan have hård afføring kortvarigt, i perioder eller det kan være et kronisk problem. Det kan give ubehag som kvalme, træthed, ...
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?