Om måltiderne

MÅLTIDERNE FRA BELLYFOOD HANDLER OM AT GIVE MENNESKER MED SONDE MULIGHED FOR AT FÅ RIGTIG MAD I MAVEN. VORES MÅLTIDER BESTÅR AF RÅVARER MAVEN KENDER OG SOM LIGNER DET RESTEN AF FAMILIEN SPISER.

Bellyfood er rigtig mad til alle og vil give mere medbestemmelse og flere valgmuligheder til dem med sonde. Der vil derfor både være noget for dem der ønsker at leve vegansk, ligesom der også vil være måltider med kød.

Måltiderne er sammensat af råvarer, som så vidt muligt, giver sensoriske indtryk i form af farve, smag og duft. 

Måltiderne er ikke fuldgyldige, da de ikke fuldt dækker den anbefalede mængde af alle vitaminer og mineraler. Vi anbefaler derfor at man supplerer med et multivitamin-mineraltilskud, hvis man udelukkende får måltider fra Bellyfood. Vi har bevidst valgt ikke at tilsætte vitaminer og mineraler til måltiderne, da det vil give en uheldig bismag og lugt. Vi ønsker at bevare de naturlige sensoriske indtryk, der hjælper den sondeernærede til at få en fuldendt måltidsoplevelse. 

Måltiderne kan opbevares ved stuetemperatur før åbning og er derfor nemme at tage med på tur.

 

 

MÅLTIDERNE FRA BELLYFOOD ER

Måltiderne fra Bellyfood hjælper den sondeernærede til at få en fuldendt måltidsoplevelse og de pårørende til at inddrage den sondespisende i det normale måltid på lige fod med resten af familien.

– Måltiderne er udviklet ud fra De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA) og Fødevarestyrelsens anbefalinger om en sund og varieret kost.

– Proteinkilderne i måltiderne er primært kylling, bælgfrugter, korn og kerner. 

– Fedtsyrekilderne er primært oliven- og rapsolie. Måltiderne fra Bellyfood har en omega 3/omega 6 ratio på 1:4 svarende til NNA. 

– Måltiderne er udviklet med afsæt i pårørendes ønsker i samarbejde med diætister.

Måltiderne egner sig til børn fra 3 år og voksne og har et gennemsnitligt energiindhold på 110-112kcal/100g. Viskositeten er ensartet og egner sig til indgivelse i mavesonde.

Se næringsindhold, brugsvejledning og øvrige produktdetaljer HER.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?