Bone broth betyder bensuppe, oftest oversat til fond. Når man langtidskoger grise-, okse-, kyllinge- eller fiske skind, ben og brusk, trækker man alt det gode ud af knogler og marv, bl.a. collagen, som tilskrives en række sundhedsmæssige gevinster.
Collagen i bone broth
Collagen gemmer sig i bl.a. knogler, sener, ledbånd, brusk og hud, altså præcis de steder, hvor vi selv har mest brug for det i vores kroppe. De fleste af os gennem det seneste halve århundrede luget hovedparten af de naturlige collagenkilder ud af vores kost. Dermed snyder vi os selv for en guldgrube af næringsstoffer med super interessant potentiale til at holde kroppen effektiv.
Selv i oldtiden har suppe kogt på knogler været betragtet som lidt af et mirakelmiddel, uanset om man skulle komme sig oven på en sygdom, mobilisere alle kroppens kræfter i krig eller lave mad for ingen penge. Collagen i form af suppe er absolut ikke noget nyopfundet næringsmiddel, men et urgammelt måltid som er kommet til ære og værdighed igen.
Vi savner nogle vigtige brikker i den videnskabelige bevisførelse for hvad collagen kan og ikke kan. Collagen er et strukturelt protein i bindevævet, der opbygger væv og organer, giver dem styrke og i det hele taget holder sammen på det hele som kroppens fremmeste byggeklods eller lim. Kroppen danner selv collagen, men begynder at danne mindre collagen allerede fra 30-årsalderen. Typisk går der et årti eller to, før man for alvor kan se og mærke forskel. Der findes endnu ikke klare beviser på, at kroppen kan bruge aminosyrer fra collagen man får via kosten til at opbygge collagen igen. En ting ved vi dog, og det er, at det ikke skader at spise collagen og at nogle mennesker føler en klar bedring af diverse gener. Der går dog mindst 2-4 uger, før effekten vil indtræde.
Forskning tyder på, at collagen bidrager til:
- Bedre sårheling
- Bedre heling af mavesår
- Bedre heling af tarmslimhinde
- Tættere tarmslimhinde
- Færre ledsmerter
- Bedre bevægelighed
- Forebyggelse af slidgigt
- Mindre risiko for knogleskørhed
- Bedre bevarelse af muskelmasse
- Lavere blodtryk
- Give huden mere fugt og fasthed
- Færre synlige rynker
- Antiinflammatorisk virkning
Bone broth som væske i blendet sondemad
Måske tænker I, at det vil være helt perfekt som væske i blendet sondemad. Det er det desværre ikke, da det ikke er en særlig energiholdig væske. Det er specielt svært at vide, hvor energiholdigt det er, når det er hjemmelavet. På de produkter man kan købe, svinger det deklarerede næringshold fra 12-31 kcal / 50-131 kJ pr. 100 g. Proteinindhold varierer fra 0,5 -3,6 g. pr. 100 g.
Man kan erstatte noget af dagsplanens væske med fond, men husk stadig altid at skylle før og efter med rent vand.
Bone broth, fond eller bouillon?
Bone broth bliver oftest oversat til fond, selv om det er betegnelsen for en mere nedkogt suppe, men også kogt på marv og ben fra dyr. Bouillon koges på kød, men termerne blandes lidt sammen på produkter, så det er ikke alt der kaldes fond, der er brugbart. Nogen kalder det bouillon, selv om man kan læse på beskrivelsen, at det er produceret som man vil lave en fond. Vil man købe den lovpriste fond, skal det ikke være i form af en terning, tørret eller opkoncentreret, f.eks. i lille flaske.
Nogle eksempler på fond, man kan købe, lavet ved at koge marv og ben:
- Mou – (Økologisk hønsekødsuppe)
- Supperiet – (Kyllingefond-Bone broth øko.)
- Wooden spoon (Bone broth kylling)
- Brox (bouillon)
Har du mod på at lave din fond selv, så gå ind i vores opskrifter og find opskriften på hjemmelavet kyllingefond. Velbekomme!