Livet med sonde

Direktør & sondeernæret | Personlig fortælling om sonde i maven

Direktør & sondeernæret | Personlig fortælling om sonde i maven

Henrik Busch (62 år) har været sondeernæret siden 2019

Vil du fortælle om dig selv og hvorfor du fik sonde?

Jeg hedder Henrik og er 62 år. Til daglig arbejder jeg som selvstændig og hjælper virksomheder, hvor jeg arbejder i bestyrelsen og i advisory board. I dag samarbejder jeg med 17 virksomheder. Jeg er gift, har to voksne børn og bor i København.

Jeg fik min sonde for godt 3 år siden. Efter et mislykket forsøg på at tage mit liv var jeg indlagt i 7 uger, hvoraf 3 af ugerne var i respirator. Heldigvis kom jeg mig psykisk, men lukkefunktionen mellem mit spise- og luftrør havde fået et vred og derfor kan jeg i dag ikke synke.

Hvordan spiser du?
Det fungerer rigtigt godt at have sonden i maven. Jeg hælder min mad i en egnet pose, som hænges højt. Når jeg åbner for slangen, løber maden ind ved tyngdekraftens hjælp. Det fungerer både med juice, vand, ernæringsdrikke og blendet mad. Når jeg er hjemme blender jeg mad og på farten medbringer jeg oftest en ernæringsdrik, som ikke skal opbevares i køleskab.

Jeg holder meget af måltiderne og sidder med ved bordet, når vi spiser. Jeg tager mad på min tallerken, tygger, smager og spytter maden ud i en lille pose. Jeg er glad for mad og smager på alt, hvad jeg har lyst til.

Hvad vil du gerne fortælle pårørende til mennesker med sonde, som ikke har sprog?
Efter jeg fik min sonde, mærker jeg ikke sult. Hvis der går 6-8 timer uden mad, kan jeg fornemme at maven føles stram omkring sonden, men det er ikke en egentlig sult. I forhold til varm- og kold mad, mærker jeg ikke den store forskel. Hvis maden er meget kold, kan jeg mærke det, men det er ikke ubehageligt. En sjælden gang får jeg et surt opstød, hvor jeg kan fornemme hvilken mad, jeg har fået i sonden.

Jeg synes det er vigtigt at få varieret kost og smagsindtryk. I fremtiden håber jeg, der vil komme et bredere udvalg af sondemad, som har en variation indenfor næring og smag.

Se andre indlæg

Kvinde sidder og kigger på en sø. Skal du have en mavesonde? Få svar på dine spørgsmål her Livet med sonde

Pernilles tanker om sonde til sin datter – og hverdagen efter

Hvem er Pernille? Jeg hedder Pernille og er 42 år. Jeg er mor til Dagmar på 12 år som er multihandicappet. Dagmar har en, formentlig genetisk, ukendt, hjernesygdom. Jeg er ...
Læs mere
Råvarer til rugbrødsblend med torskerogn: torskerogn, rugbrød, agurk, broccoli Opskrift

Rugbrødsblend med torskerogn

Hvilken væske skal man blende med? Hvilken væske er bedst at blende med, afhænger af hvad målet er og selvfølgelig hvad man tåler. Her er et eksempel på den store ...
Læs mere
Bellyfood lancerer sondemad af naturlige råvarer Presse

Bellyfood lancerer sondemad af naturlige råvarer | Bellyfood

Foreningen Food & Bio Cluster har udgivet en artikel om lanceringen af sondemåltiderne fra Bellyfood. Artiklen kan læses HER. 
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?