Opskrift

Jordnøddesuppe

Dette blend bliver smukt orange og har en fin konsistens. Du kan lave din egen kyllingefond (se opskrift her) eller bruge f.eks. Mous hønsekødsuppe. Du skal selvfølgelig være sikker på, at peanuts tåles. Tåles peanuts ikke, kan mandelsmør bruges. Velbekomme!

Vores opskrifter er til inspiration. Der er forskel fra person til person på, hvad der er et godt sondemåltid. Måltidet skal måske være mere eller mindre fiber-, fedt- eller proteinholdigt, alt efter hvem der skal have det.

Nogle har også individuelle præferencer og foretrækker måske et måltid, der er så tæt på resten af familiens måltider som muligt. Eller et måltid, hvor der er skarpere fokus på udvalgte (og fravalgte) ingredienser og næringsindhold.

Håber vores opskrifter kan inspirere. Vi anbefaler, at du har en diætist med på sidelinjen som sparringspartner.

BLENDEOPSKRIFT PÅ JORDNØDDESUPPE
GIVER EN PORTION PÅ 500G

43 g Røde linser, tørrede 

100 g Vand til at koge linserne i

110 g Skrællet, sød kartoffel 

200 g Hønsekødsuppe

23 g Jordnøddesmør (også kendt som peanutbutter)

15 g Skrællet løg

7 g Solsikkefrø

2,5 g Kanel (svarende til 1 tsk.)


Måltidet giver pr. 100 g:

100 kcal/418 kJ

4,4 g fedt/10 g kulhydrat/4,5 g protein. 

Fordeling i Energiprocent er: 40 E % fedt, 42 E % kulhydrat, 18 E % protein


Fremgangsmåde

  • Afvej ingredienserne (billedet viser ikke afmålte ingredienser)
  • Kog røde linser i 100 g vand i 15 min.
  • Skær søde kartofler i tern, kog i 10 min. og dræn
  • Blend alt sammen
  • Lav små bank med beholderen i bordet, for at fjerne luftbobler
  • Si, for at sikre, at der ikke er klumper i
  • Husk den gode køkkenhygiejne (tryk her for at se mere

Se andre indlæg

Værd at vide

Råd mod oppustethed og tarmluft

Alle har luft i tarmene. Normalt kommer man af med 0,5 til 3 liter luft dagligt. Har man for stor ophobning af luft i tarmene og besvær med at komme ...
Læs mere
Presse

Status og hilsen

Glædelig sondemads-opmærksomheds-uge Måltiderne fra Bellyfood har været på trapperne i flere år. I den kommende tid vil vi invitere jer med på en del af den rejse, det er og ...
Læs mere
Værd at vide

Alle har gavn af kosttilskud – men hvilke?

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har en række anbefalinger til personer, som befinder sig i en særlig situation, der gør, at et tilskud til kosten kan være en god idé. Generelt viser ...
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?