Opskrift

Rugbrødsblend med torskerogn

Råvarer til rugbrødsblend med torskerogn: torskerogn, rugbrød, agurk, broccoli

Hvilken væske skal man blende med?

Hvilken væske er bedst at blende med, afhænger af hvad målet er og selvfølgelig hvad man tåler.

Her er et eksempel på den store forskel det gør på proteinindholdet, alt efter om man vælger mælk eller havredrik.

Har man allerede rigeligt med proteiner i sin opskrift og ønsker at øge kulhydratindholdet, kan juice være ideelt at blende med.  Hvor mange proteiner man har behov for er individuelt, så sørg altid for at have din diætist med på råd.

BLENDEOPSKRIFT PÅ RUGBRØDSBLEND MED TORSKEROGN
GIVER EN PORTION PÅ 492G

88g Rugbrød, fuldkorn

50g Torskerogn, dåse

40g Agurk

50g Broccoli

14g Rapsolie

250g Havredrik/letmælk


Med havremælk giver måltidet pr. 100 g:

100 kcal/420 kJ

4,2 g fedt/11 g kulhydrat/4 g protein

Fordeling i Energiprocent er: 39 E % fedt, 45 E % kulhydrat, 16,5 E % protein.

Med letmælk giver måltidet pr. 100 g: 

101 kcal/424 kJ

4,2 g fedt/10 g kulhydrat/5,4 g protein

Fordeling i Energiprocent er: 38 E % fedt, 40 E % kulhydrat, 22 E % protein.


Fremgangsmåde

  • Afvej ingredienserne (Billedet viser ikke afmålte ingredienser).
  • Skær ingredienser i mindre tern.
  • Kogte grøntsager er lettere at fordøje, så kog broccoli efter behov
  • Blend alle råvarer, undtagen olien, da den så godt kan forblive som en hinde i blenderglasset
  • Tilsæt olie, når det hele er blendet sammen
  • Blend længe, alt efter hvor kraftig en blender der bruges.
  • Si måltidet før brug, selv om det ser klumpeløst ud.
  • Bank beholderen i bordet, for at fjerne luftbobler.
  • Husk den gode køkkenhygiejne. Læs her.

Vores opskrifter er til inspiration. Der er forskel fra person til person på, hvad der er et godt sondemåltid. Måltidet skal måske være mere eller mindre fiber-, fedt- eller proteinholdigt, alt efter hvem der skal have det.

Nogle har også individuelle præferencer og foretrækker måske et måltid, der er så tæt på resten af familiens måltider som muligt. Eller et måltid, hvor der er skarpere fokus på udvalgte (og fravalgte) ingredienser og næringsindhold.

Håber vores opskrifter kan inspirere. Vi anbefaler, at du har en diætist med på sidelinjen som sparringspartner.

Se andre indlæg

Råvarer til pad thai med tofu: tofu, sojabønneost, broccoli, sukkerærter, spidskål, cashewnødder, sojasauce, ingefærrod, kogte nudler, olivenolie, havredrik Opskrift

Pad thai med tofu

Phat thai er en thailandsk, vegansk ret, hvor man kan bruge en god variation af grøntsager. Her er et eksempel på, hvordan man kan bruge ingredienserne i et blendemåltid og ...
Læs mere
Direktør & sondeernæret | Personlig fortælling om sonde i maven Livet med sonde

Direktør & sondeernæret | Personlig fortælling om sonde i maven

Henrik Busch (62 år) har været sondeernæret siden 2019 Vil du fortælle om dig selv og hvorfor du fik sonde? Jeg hedder Henrik og er 62 år. Til daglig arbejder ...
Læs mere
Juleand med rødkålssalat Opskrift

Juleand med rødkålssalat

Blendeopskrift på juleand m. kartofler, sauce og rødkålssalat. Giver en portion på ca. 520 g. Efter manges ønsker har vi lavet en opskrift på juleand med alle de klassiske ingredienser, der ...
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?