Opskrift

Juleand med rødkålssalat

Juleand med rødkålssalat

Blendeopskrift på juleand m. kartofler, sauce og rødkålssalat.

Giver en portion på ca. 520 g.

Efter manges ønsker har vi lavet en opskrift på juleand med alle de klassiske ingredienser, der kan bruges i sonden. 

For at kunne beregne næringsindholdet har vi brugt en købe-andesauce fra Jensens. Du kan sagtens bruge din egen andesauce, men vær opmærksom på at nedenstående næringsindhold så kan afvige. Bemærk også at måltidet bl.a. indeholder valnødder, som er et kendt allergen. Hvis du eller din kære ikke har fået valnødder før, anbefaler vi at første gang ikke er juleaften. Som alternativ kan valnødder skiftes ud med solsikkekerner eller andre nødder eller kerner, som man ved tåles.

Husk at, vores opskrifter er til inspiration. Der er forskel fra person til person på, hvad der er et godt sondemåltid. Vi anbefaler, at du har en diætist med på sidelinjen som sparringspartner.

Velbekomme og glædelig jul 

Ingredienser

100 g Skrællede og kogte kartofler

60 g Tilberedt andekød

30 g Frisk rødkål

50 g Appelsin

15 g Andesauce

12 g Rapsolie

12 g Valnødder (allergen)

240 g Havredrik 


Måltidet giver pr. 100 g:

100 kcal/420 kJ

5,0 g fedt/9,6 g kulhydrat/3,4 g protein. 

Fordeling i Energiprocent er: 45 E % fedt, 41 E % kulhydrat, 14 E % protein.


Fremgangsmåde

  • Tilbered and og kog kartofler
  • Lav andesauce
  • Snit rødkål og skræl appelsinen
  • Vej alle ingredienserne af og blend dem sammen
  • Si måltidet før brug
  • Lav små bank med beholderen i bordet, for at fjerne luftbobler
  • Husk den gode køkkenhygiejne (se her)

 

RIGTIG GLÆDELIG JUL 

Se andre indlæg

artikel i Samvirke om Bellyfood Presse

Sondemad på dagsordenen

For et par måneder siden spurgte Samvirke, om vi ville fortælle noget om sondemad og Bellyfood. Kort, skulle det være. En svær opgave for en sondemadsentusiast, men ikke desto mindre ...
Læs mere
Otto og Line i Jydske Vestkysten Presse

Otto og Line i Jydske Vestkysten

I August 2022 var vi så heldige at få besøg af Henrik fra Jydske Vestkysten i Kolding. Henrik interviewede Line om, hvordan Bellyfood er blevet til og fik et indblik ...
Læs mere
Dreng sidder og venter på, at han skal på ferie med sondemad Livet med sonde

På ferie med blendet sondemad

På ferie med blendet sondemad er en personlig fortælling om at rejse med sonde og hjemmelavet sondemad. Artiklen deler konkrete erfaringer med planlægning, nedfrysning, transport, opbevaring og mad på farten ...
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?