Opskrift

Jordnøddesuppe

Jordnøddesuppe

Dette blend bliver smukt orange og har en fin konsistens. Du kan lave din egen kyllingefond (se opskrift her) eller bruge f.eks. Mous hønsekødsuppe. Du skal selvfølgelig være sikker på, at peanuts tåles. Tåles peanuts ikke, kan mandelsmør bruges. Velbekomme!

Vores opskrifter er til inspiration. Der er forskel fra person til person på, hvad der er et godt sondemåltid. Måltidet skal måske være mere eller mindre fiber-, fedt- eller proteinholdigt, alt efter hvem der skal have det.

Nogle har også individuelle præferencer og foretrækker måske et måltid, der er så tæt på resten af familiens måltider som muligt. Eller et måltid, hvor der er skarpere fokus på udvalgte (og fravalgte) ingredienser og næringsindhold.

Håber vores opskrifter kan inspirere. Vi anbefaler, at du har en diætist med på sidelinjen som sparringspartner.

BLENDEOPSKRIFT PÅ JORDNØDDESUPPE
GIVER EN PORTION PÅ 500G

43 g Røde linser, tørrede 

100 g Vand til at koge linserne i

110 g Skrællet, sød kartoffel 

200 g Hønsekødsuppe

23 g Jordnøddesmør (også kendt som peanutbutter)

15 g Skrællet løg

7 g Solsikkefrø

2,5 g Kanel (svarende til 1 tsk.)


Måltidet giver pr. 100 g:

100 kcal/418 kJ

4,4 g fedt/10 g kulhydrat/4,5 g protein. 

Fordeling i Energiprocent er: 40 E % fedt, 42 E % kulhydrat, 18 E % protein


Fremgangsmåde

  • Afvej ingredienserne (billedet viser ikke afmålte ingredienser)
  • Kog røde linser i 100 g vand i 15 min.
  • Skær søde kartofler i tern, kog i 10 min. og dræn
  • Blend alt sammen
  • Lav små bank med beholderen i bordet, for at fjerne luftbobler
  • Si, for at sikre, at der ikke er klumper i
  • Husk den gode køkkenhygiejne (tryk her for at se mere

Se andre indlæg

FreeArm. Innovativ hjælp til håndtering af sondemad Udstyr

FreeArm | Innovativ hjælp til håndtering af sondemad | Bellyfood

FreeArm er en “ekstra arm”, der kan hjælpe med at holde diverse udstyr. Bl.a. sondemad og sprøjter. Klemmen, der sidder på FreeArm fastgøres tæt til afrundede stænger, som f.eks. på ...
Læs mere
Råvarer til omelet med grønkål: franskbrød, kogt æg, grønkål, grønne bønner, champignon, olivenolie, havredrik Opskrift

Omelet med grønkål

Blendeopskrift på omelet med grønkål. Giver en portion på 500 g. 70 g Franskbrød 70 g Kogt æg 40 g Grønkål 40 g Grønne bønner 22 g Champignon 8 g ...
Læs mere
Bellyfood vinder titlen som Food Startup of the Year Presse

Bellyfood vinder titlen som Food Startup of the Year

I september 2024 vandt vi titlen som Danish Food Startup of the Year. En pris der blandt andet betyder at vi skal repræsentere Danmark i verdensfinalen i Spanien 2025.  Bellyfood blev nævnt ...
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?