Hvordan man starter op med at blende sondemad (Del 1 af 2)

Indlægget er lavet til dem, der gerne vil starte med at blende mad, men også til sundhedsfaglige som savner viden på området. Indlægget er første del ud af to. God læsning!

At starte med at lave blendede måltider, kan føles som en overvældende opgave, hvor man måske er bange for at gøre noget forkert. Det gælder ikke kun for dem der vil blende, men også for dem der gerne vil rådgive, men ikke har så meget erfaring med blendet sondemad. Vi håber, at vi kan hjælpe med til, at det bliver mere overskueligt og man føler sig mere tryg ved at starte op.

Det er en god idé at starte med at se på, om der er forhindringer eller noget man skal være opmærksom på, før man begynder at blende. Vi har listet nogle af de overvejelser, man kan gøre sig. Se link her.

Årsagerne til at man får en sonde anlagt, kan være mange og meget forskellige. Hvilken alder, hvilket sygdomsforløb og hvilken ernæringshistorik man har, er også meget forskellig. Det er derfor individuelt, hvad den mest optimale opstart er. For de fleste er det ufarligt at blende selv, men vi vil altid anbefale at tage den læge og diætist med på råd, som kender personen der vil starte med blendet mad. Sammen med diætisten kan man finde det energi- og proteinbehov man starter ud med og hvilken vægtudvikling, der stiles efter og løbende sparre om forløbet. 

Opstart

Overvej hvad udgangspunktet er. Er det en person, der aldrig har fået rigtig mad? Er det en person, der har fået konventionel sondemad i en årrække? Er man lige begyndt med sondemad og har spist rigtig mad tidligere? Hvis personen, der skal have sondemad f.eks. har synkeproblemer og skal supplere sin kost med sondemad eller spiser lidt ved siden af sondemaden, behøver man ikke gå så forsigtigt i gang, som hvis man ikke ved, hvad der tåles. 

Hvis personen med sonde bruger et specialprodukt, skal man vide hvad grunden er til, at der bruges et specialprodukt, før man begynder at ændre noget. Hvis årsagen er toleranceproblemer med standard sondemad, som måske kan afhjælpes med sondemad af naturlige råvarer, er der umiddelbart ikke noget til hinder for at afprøve blendet mad. Hvis årsagen skyldes en sygdom, f.eks. problemer med at fordøje fedt, har man brug for særlig rådgivning.

Allergener

Er der nogle fødevarer man ved personen ikke tåler, skal man selvfølgelig undgå dem.

Hvis det er et barn der er gået fra modermælk til sondemad, har deres mave aldrig været introduceret for naturlige råvarer og man skal dermed starte langsomt. Det en god idé at tage få råvarer ind ad gangen, som når et barn uden sonde går fra modermælk til at spise fast føde. På den måde kan man holde øje med, om der er nogle fødevarer, der tåles mindre godt eller opdage evt. allergiske reaktioner. 

Fibre

Hos en person, der har fået sondemad uden fibre i lang tid, skal maven langsomt tilvænnes at have fibre igen. Derfor bør man over en periode øge fibermængden gradvist. Fibre kan give afføringen fylde og modarbejde hård mave, men får man ikke tilstrækkelig med væske, kan fibre i stedet forårsage forstoppelse. Alle maver reagerer ikke ens, men de fleste maver fungerer mest optimalt med tilstrækkelige mængder fibre, væske og fysisk aktivitet. 

Mængde og fordeling

Hvor stor en mængde sondemad man skal have og hvordan måltiderne bedst fordeles, er individuelt. Skemaer til udregning af energibehov er ikke præcise, så i starten må man holde nøje øje med vægten, til man finder et passende energiniveau. Hvis man ved, ved hvilket kaloriebehov personen er vægtstabil kan man øge eller sænke mængderne, alt efter hvad målet er. Mht. mængder og fordeling, skal der tages udgangspunkt i nuværende rutiner, tolerance og hverdagens rytme. 

Det ses generelt, at sondemad af naturlige råvarer ofte kan gives hurtigere og i større mængder end klassisk sondemad. Når man har været igennem opstarten og det hele er kørt godt ind, kan man evt. begynde at øge hastighed og mængden, hvis det er en fordel for personen med sonde. 

Vægtøgning

Det er almindeligt at øge kalorieindholdet i sondemåltiderne, fremfor at øge mængderne, hvis der er behov for at tage på. Det er dog ikke alle, der tolererer sondemad med højt kalorieindhold lige godt. Sondemad med højt kalorieindhold tager længere tid at fordøje og ligger længere tid i maven og derfor er der mange, der bedre tåler større mængder af mindre energirige måltider. Man kan forestille sig forskellen på den følelse, det giver at drikke et glas mælk versus et glas fløde og at man kan drikke mere mælk end fløde uden at føle ubehag. 

Vitaminer og mineraler

Ved lavt energiindtag, specielle lidelser eller for ensformig kost, kan der være behov for et tilskud. Drøft med din diætist om behovet for vitaminer og mineraler dækkes. 

Observer symptomer

Observer. Skriv ned. Vær nysgerrig. Hvad virker for dig med sonde? Det er vigtigt at holde øje med vægt og højde i starten.  Det er også en god idé at notere symptomer på tolerance, såsom kvalme, refluks, opkast, diarré, forstoppelse, mavesmerter og evt. andre gener. Det er en god idé at notere symptomer mindst 14 dage før der skiftes sondemad, så det er lettere at se, om der er forbedring eller forværring af symptomerne. Man glemmer hurtigt, hvor ofte og hvor slemme generne var og så er det svært at vurdere, hvor store eventuelle forbedringer af symptomerne er. 

Alle er forskellige og kan reagere forskelligt, så det er meget nyttigt at notere, hvis man laver ændringer og holde øje med, hvorvidt det fungerer og derudfra lave ændringer indtil du finder det, der fungerer. 

Der er forskellige tilgange man kan tage til at sammensætte et sondemåltid.  I del 2 beskrives hvordan man kan vælge enten at bruge en tallerkenmodel, beregne det man sammensætter eller bruge opskrifter. Læs med i næste opslag eller find del 2 på vores hjemmeside.