Opskrift

Juleand med rødkålssalat

Blendeopskrift på juleand m. kartofler, sauce og rødkålssalat.

Giver en portion på ca. 520 g.

Efter manges ønsker har vi lavet en opskrift på juleand med alle de klassiske ingredienser, der kan bruges i sonden. 

For at kunne beregne næringsindholdet har vi brugt en købe-andesauce fra Jensens. Du kan sagtens bruge din egen andesauce, men vær opmærksom på at nedenstående næringsindhold så kan afvige. Bemærk også at måltidet bl.a. indeholder valnødder, som er et kendt allergen. Hvis du eller din kære ikke har fået valnødder før, anbefaler vi at første gang ikke er juleaften. Som alternativ kan valnødder skiftes ud med solsikkekerner eller andre nødder eller kerner, som man ved tåles.

Husk at, vores opskrifter er til inspiration. Der er forskel fra person til person på, hvad der er et godt sondemåltid. Vi anbefaler, at du har en diætist med på sidelinjen som sparringspartner.

Velbekomme og glædelig jul 

Ingredienser

100 g Skrællede og kogte kartofler

60 g Tilberedt andekød

30 g Frisk rødkål

50 g Appelsin

15 g Andesauce

12 g Rapsolie

12 g Valnødder (allergen)

240 g Havredrik 


Måltidet giver pr. 100 g:

100 kcal/420 kJ

5,0 g fedt/9,6 g kulhydrat/3,4 g protein. 

Fordeling i Energiprocent er: 45 E % fedt, 41 E % kulhydrat, 14 E % protein.


Fremgangsmåde

  • Tilbered and og kog kartofler
  • Lav andesauce
  • Snit rødkål og skræl appelsinen
  • Vej alle ingredienserne af og blend dem sammen
  • Si måltidet før brug
  • Lav små bank med beholderen i bordet, for at fjerne luftbobler
  • Husk den gode køkkenhygiejne (se her)

 

RIGTIG GLÆDELIG JUL 

Se andre indlæg

Værd at vide

Råd mod dehydrering

Man skal altid huske godt med væske i sommervarmen men særligt ved diarré, opkast eller sveden, skal man have ekstra væske. Generelt gælder, at hvis man ikke får tilstrækkeligt med ...
Læs mere
Værd at vide

Hvordan man starter op med at blende sondemad (Del 2 af 2)

Indlægget er lavet til dem, der gerne vil starte med at blende mad, men også til sundhedsfaglige som savner viden på området. Indlægget er anden del ud af to. God ...
Læs mere
Opskrift

Pad thai med fofu

Phat thai er en thailandsk, vegansk ret, hvor man kan bruge en god variation af grøntsager. Her er et eksempel på, hvordan man kan bruge ingredienserne i et blendemåltid og ...
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?