Udstyr

Sprøjter til sondemad

Sprøjte til sondemad

Der er stor forskel på ernæringssprøjterne fra de forskellige producenter. Nedenfor forsøger vi at give et overblik over størrelse, forskellen på engangs- eller flergangssprøjter og brugervenlighed.

De sprøjter, der sælges i Danmark, er primært af mærket GBUK, Danumed, Medicina eller Flocare (kaldes nogle gange GBUK, version 2). Vi har afprøvet engangs- og flergangssprøjter fra de fire mærker og sammenlignet dem herunder.

STØRRELSE

De fleste, der giver blendet sondemad, bruger sprøjter i størrelsen 60 ml eller 100 ml. 100 ml er smart, fordi du behøver færre sprøjter, men omvendt kan det være hårdere at trykke en stor sprøjte i bund end en mindre sprøjte. Engangssprøjter fås både i 60 ml og 100 ml. Flergangssprøjterne fås ikke større end 60 ml., med undtagelse af Flocare, som også har en flergangssprøjte i 100 ml. Vær opmærksom på materiale og brugervenlighed jf. nedenstående.

FLERGANGS- ELLER ENGANGSSPRØJTER

Hvis du har overskud til at rengøre sprøjterne efter hvert brug, er der flere fordele ved at bruge flergangssprøjter. Bl.a. kan nævnes:

  • Ved at bruge sprøjterne flere gange, mindsker vi forbruget af plast.
  • Nogle flergangssprøjter er nemmere at trykke i bund (se herunder)

Engangssprøjterne fra producenterne ligner hinanden i udformning og materialevalg. Derimod er der stor forskel på ernæringssprøjterne til flergangsbrug fra de forskellige producenter. Se nærmere på billedet herunder.

Sprøjterne er alle lavet af Polypropylen, som er en almindelig fødevaregodkendt plasttype, der er nem at genanvende.

På billedet kan man se, at sprøjterne umiddelbart ligner hinanden med undtagelse af en ting; bredden af den sorte ring i bunden af sprøjten. Sprøjten fra Medicina har den smalleste ring, derefter sprøjten fra GBUK. Sprøjten fra Flocare har den bredeste ring. (OBS. Der er ikke billede af sprøjten fra Danumed).

BRUGERVENLIGHED

Vi har lavet et mini-forsøg, som udelukkende er baseret på vores subjektive fornemmelse for brugervenligheden. Forsøget viste, at det er betydeligt nemmere at trykke en sprøjte med smal ring i bund end en med bredere ring. Når sprøjterne bruges mange gange, bliver den brede ring hurtigere træg at trykke i bund end de sprøjter med den smalle ring.

Når flergangssprøjterne skal rengøres, er det nemmere at rengøre en sprøjte med smal, sort ring end en med en bredere ring.

Flergangssprøjter skal rengøres med varmt sæbevand mellem hvert brug og må ikke bruges til flere forskellige personer.

Tip: Hvis sprøjten er træg, kan du smøre gummiringen med lidt madlavningsolie.

NÅR DU SKAL BESTILLE

Hvis du vil bestille flergangssprøjter med den smalle, sorte ring kan du spørge efter:

  • Flergangssprøjter fra GBUK, Danumed eller Medicina.

De forhandlere vi har talt med, har både engangs- og flergangssprøjter, hvis de ikke har udsolgt.

FARVEN LILLA

Ved du hvorfor sprøjten er lilla? Man har besluttet at ”ender” (eller ”tuttelutter”, som jeg kalder dem), der passer til enteral sondemad og altså har en skruefunktion (kaldet Enfit) skal være lilla. Sådan er det i hele verden. På den måde mindsker man risikoen for at give medicin, væske eller mad i en forkert ”port” og dermed gøre skade på patienten.

Se andre indlæg

Susan står foran et bord og forklarer om arbejdet med autisme og sondemad Livet med sonde

Madlavning til alle

Vil du fortælle om dig selv? Jeg hedder Susan og er 46 år. I dag arbejder jeg i en almindelig institution i Ishøj med at sanke (samle frugter, bær, urter ...
Læs mere
Råvarer til pad thai med tofu: tofu, sojabønneost, broccoli, sukkerærter, spidskål, cashewnødder, sojasauce, ingefærrod, kogte nudler, olivenolie, havredrik Opskrift

Pad thai med tofu

Pad thai er en thailandsk, vegansk ret, hvor man kan bruge en god variation af grøntsager. Her er et eksempel på, hvordan man kan bruge ingredienserne i et blendemåltid og ...
Læs mere
Sondemad i skåle Værd at vide

Hvordan man starter op med at blende sondemad (Del 2 af 2)

Opstart med blendet sondemad – del 2 bygger videre på den trygge opstart og går tættere på de praktiske rutiner i hverdagen. Artiklen gennemgår blandt andet blendning, konsistens, hygiejne, opbevaring ...
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?