Er du ny i ”sonde-verdenen”? Vi har spurgt mennesker med eller pårørende til mennesker med sonde, hvad de ville have spurgt om, da de var helt nye til sondemad. Spørgsmålene er blevet til denne artikel.
Hvad er sondemad?
Sondemad er mad, der er sammensat så det kan gives gennem en sonde. Det kan være sammensat af fødevareisolater såsom pulveriseret kulhydrat (maltodextrin), proteinpulver, vitamin- og mineralpulver o.l. Det kan også være blendet mad, sammensat af råvarer, du har i dit eget køkken. Sondemad fra Bellyfood er sammensat af naturlige råvarer og tilberedt, så det er nemt og sikkert at bruge. I denne artikel kan du læse om emner inden for sondemad:
Hvorfor kan man have brug for sonde?
Der er mange årsager til, at man kan have brug for sondemad. Listen herunder beskriver nogle årsager, men er ikke fyldestgørende:
- Cerebral Parese, muskelsvind eller ALS i en sådan grad, at man ikke kan spise tilstrækkeligt
- Gener efter behandling af cancer i svælg
- Multipel funktionsnedsættelse i en sådan grad, at man ikke kan spise tilstrækkeligt
- Psykiske men, der gør at man ikke kan drikke eller spise nok
- Stroke, hvilket er en hjerneblødning eller blodprop
- Dysfagi, hvilket er dårlig eller manglende evne til at synke
Hvordan smager sondemad?
Der er stor forskel på, hvordan sondemad smager alt efter type.
Den konventionelle sondemad, der er sammensat af fødevareisolater såsom proteinpulver, maltodextrin o.l. er ikke tilsat smagsaroma men smager af vitaminer og mineraler.
Sondemaden fra Bellyfood er sammensat af råvarer, som du genkender fra dit eget køkken. Vores sondemad med kylling og kikærter smager af kylling-karry suppe og vores måltid med ærter og quinoa smager af ærtesuppe.
Mange tror ikke at man som sondeernæret kan smage sondemad. Det kan man heller ikke direkte, men det betyder noget at maden dufter godt og ser appetitlig ud. Hvis man bøvser, ræber eller har et surt opstød vil man også kunne smage maden.
Hvordan giver man sondemad?
Sondemad gives oftest i mavesækken enten gennem en tynd slange i næsen (nasalsonde) og ned til mavesækken eller via en slange der opereres direkte ind i maven (mavesonde/PEG sonde) eller en lille ventil (knapsonde), med adgang til mavesækken. Sidstnævnte vælges oftest ved længerevarende behov for sondeernæring, da den er lille og mindst generende.
I særlige tilfælde kan man også vælge at anlægge sonden med udgang i tolvfingertarmen (duodenum) eller tyndtarmen (jejunum). Hvis man ikke kan optage næringsstofferne via tarmsystemet, kan det være nødvendigt at ernæringen gives udenom tarmsystemet (parenteral ernæring). Ved parenteral ernæring gives næringen direkte i blodbanen og det er derfor ikke muligt at bruge sondeernæring. Hvis sonden derimod ligges i mavesækken, kan man som udgangspunkt få det mad, man også ville have spist med munden, hvis man kunne.
Sondemad kan gives med en pumpe eller med en ernæringssprøjte direkte i sonden. Ingen af delene er svært, men det kræver lidt mere udstyr og oplæring at give maden med pumpe.
Er det ubehageligt at få sondemad?
Hvis sonden ligger rigtigt, skal det ikke være ubehageligt at få sondemad. En nasalsonde kan føles generende i svælget for nogle og det kan også være generende, at den sidder i vejen og er meget synlig. En mavesonde anlægges ved operation, som kan være forbundet med smerter i tiden umiddelbart efter. Fælles er, at når sonden er placeret (og helet), så gør det ikke ondt at få sondemad. Flere fortæller, at de ikke mærker at få mad, men godt kan smage maden, når de f.eks. slår en bøvs eller får et opstød. Derfor har det betydning at den mad, der gives også ”smager godt” efter måltidet.
Hvordan er livet med sonde?
Mange mennesker lever et normalt liv på trods af behovet for sondemad. Særligt voksne nævner savnet til at ”spise rigtigt med munden” og få alle de sensoriske indtryk, mad nu engang giver, når det rammer tungen. Nogle nævner også savnet til at deltage i et måltid, men her er der mange tiltag man kan gøre, for at normalisere spisesituationen. Sørg f.eks. for at spise sammen, få serveret mad på tallerkenen, dufte, måske smage, mærke omsorg og fællesskab omkring bordet, selvom maden ikke spises.
Mange børn og voksne kan fortsætte aktiviteter som før de fik deres sonde. F.eks. kan man godt dyrke sport eller gå til svømning med en sonde. Om man kan fortsætte til fritidsinteresser o.l. afhænger i større grad af den generelle trivsel, men mange (både slutbrugere og pårørende) oplever at det giver stor livsglæde at ”fortsætte livet” i det omfang overskuddet er til det.
Klik her og læs om Jesper, Henrik, Marie-Louise, Lisa, Anne og Pernille, som alle har sondemad tæt inde på livet.