Er du ny i ”sonde-verdenen”? Vi har spurgt mennesker med eller pårørende til mennesker med sonde, hvad de ville have spurgt om, da de var helt nye til sondemad. Spørgsmålene er blevet til denne artikel.
Hvad er sondemad?
Sondemad er mad, der er sammensat så det kan gives gennem en sonde.
Det kan være sammensat af fødevareisolater såsom pulveriseret kulhydrat (maltodextrin), proteinpulver, vitamin- og mineralpulver o.l.
Det kan også være blendet mad. Her sammensættes et sonedmåltid af råvarer, som du har i dit eget køkken efter opskrifter som sikrer at du tilstrækkelig med næring samtidig med at maden er tilstrækkeligt flydende til at blive givet gennem sonden.
Der er forskel på, om du får hjemmelavet sondemad eller kommerciel sondeernæring. Dansk Sygeplejeråd har publiceret en artikel, der sammenfatter konklusionerne af en række studier om forskellen. Artiklen er skrevet af Pia, som er diætist hos Bellyfood.
Sondemad fra Bellyfood er sammensat af naturlige råvarer og tilberedt, så det er nemt og sikkert at bruge.
Hvorfor kan man have brug for sondemad?
Der er mange årsager til, at man kan have brug for sondemad. Listen herunder beskriver nogle årsager og/eller diagnoser, men er ikke fyldestgørende:
- Cerebral Parese, muskelsvind eller ALS i en sådan grad, at man ikke kan spise tilstrækkeligt
- Gener efter behandling af cancer i svælg
- Multipel funktionsnedsættelse i en sådan grad, at man ikke kan spise tilstrækkeligt
- Psykiske mén, der gør at man ikke kan drikke eller spise nok
- Stroke (en hjerneblødning eller blodprop)
- Dysfagi (dårlig eller manglende evne til at synke)
Hvordan smager sondemad?
Mange tror, at du som sondeernæret ikke kan smage sondemad. Hvis du bøvser, ræber eller har et surt opstød, vil du kunne smage maden. Ligeledes betyder det noget for appetitten og fordøjelsen at maden dufter godt og ser appetitlig ud.
Den konventionelle sondemad, er ikke tilsat smagsaroma, og smager typisk sødt og af de vitaminer og mineraler, der er tilsat.
Sondemaden fra Bellyfood er sammensat af råvarer, som du genkender fra dit eget køkken. Vores sondemad med kylling og kikærter indeholder også karry og smager af kylling-karry suppe. Vores måltid med ærter og quinoa smager af ærtesuppe.
Hvordan giver man sondemad?
Sondemad gives oftest i mavesækken enten gennem en tynd slange i næsen og ned til mavesækken (nasalsonde) eller via en slange der opereres direkte ind i maven (mavesonde/PEG sonde) eller en lille ventil (knapsonde), med adgang til mavesækken. Sidstnævnte vælges oftest ved længerevarende behov for sondemad, da den er lille og mindst generende.
Sondemad kan gives med en pumpe eller med en ernæringssprøjte direkte i sonden. Ingen af delene er svært, men det kræver lidt mere udstyr og oplæring at give maden med pumpe.
I vores blogindlæg Udstyrsordbog kan du læse om det udstyr man oftest bruger, når man bruger sondemad.
Sondemad gennem næsen
En sonde gennem næsen, også kaldet en nasalsonde, er en tynd plasticslange, som lægges gennem næsen. Slangen leder maden direkte gennem næsen og ned i mavesækken. Slangen er lavet af et blødt plasticmateriale, som gør at den generer mindst muligt.
Konsistensen på sondemaden fra Bellyfood egner sig bedst til sonder med en diameter >12FR. Denne diameter ses oftest i mavesonder og derfor egner Bellyfood sig bedst hertil.
Sondemad gennem maven (mavesonde/PEG sonde)
Sondemad kan også gives via en slange, der opereres direkte ind i maven (mavesonde/PEG sonde) eller en lille ventil (knapsonde) med adgang til mavesækken.
Sidstnævnte vælges oftest ved længerevarende behov for sondeernæring, da den er lille og mindst generende.
Sonde i tolvfingertarmen eller sonde i tyndtarmen
I særlige tilfælde kan man også vælge at anlægge sonden med udgang i tolvfingertarmen (duodenum) eller tyndtarmen (jejunum).
Hvis man ikke kan optage næringsstofferne via tarmsystemet, kan det være nødvendigt at ernæringen gives udenom tarmsystemet (parenteral ernæring).
Er det ubehageligt at få sondemad?
Hvis sonden ligger rigtigt, skal det ikke være ubehageligt at få sondemad.
En nasalsonde kan føles generende i svælget for nogle og det kan også være generende, at den sidder i vejen og er meget synlig.
En mavesonde anlægges ved operation, som kan være forbundet med smerter i tiden umiddelbart efter. Fælles er, at når sonden er placeret (og helet), så gør det ikke ondt at få sondemad.
Flere fortæller, at de ikke mærker at få mad, men godt kan smage maden, når de f.eks. slår en bøvs eller får et opstød. Derfor har det betydning at den mad, der gives også ”smager godt” efter måltidet.
Hvordan er livet med sonde?
Mange mennesker lever et normalt liv på trods af behovet for sondemad. Særligt voksne nævner savnet til at ”spise rigtigt med munden” og få alle de sensoriske indtryk, mad nu engang giver, når det rammer tungen.
Nogle nævner også savnet til at deltage i et måltid, men her er der mange tiltag man kan gøre, for at normalisere spisesituationen.
Sørg f.eks. for at spise sammen, få serveret mad på tallerkenen, dufte, måske smage, mærke omsorg og fællesskab omkring bordet, selvom maden ikke spises.
Mange børn og voksne kan fortsætte aktiviteter som før de fik deres sonde. F.eks. kan man godt dyrke sport eller gå til svømning med en sonde.
Om man kan fortsætte til fritidsinteresser o.l. afhænger i større grad af den generelle trivsel, men mange (både slutbrugere og pårørende) oplever at det giver stor livsglæde at ”fortsætte livet” i det omfang overskuddet er til det.