Udstyr

Sondemad med pumpe

Sondemad med pumpe

Vi er alle forskellige og har forskellige hverdagsrutiner. Om hverdagen fungerer bedst med eller uden pumpe er også individuelt. Her har vi nævnt nogle fordele og ulemper, en overordnet vejledning, samt hvad vi er endt med og hvorfor. Håber det kan give inspiration.

Fordele ved en pumpe

  • Den, der skal give sondemaden, får frie hænder til andre opgaver
  • Kan afhjælpe gener, hvis sondemaden gives langsomt
  • Kan bruges til at give sondemad om natten
  • Man slipper for at stille den konventionelle sondemad på køl, hvis det gives i et lukket system
  • Man skåner sine hænder, ved ikke at skulle trække en sprøjte op og presse ind
  • Personen med sonde har ikke nødvendigvis personer omkring sig under måltidet (og det kan være en fordel, hvis man har brug for ro).

Ulemper ved en pumpe

  • Nogle vil føle at sondemåltidet bliver endnu mere unaturligt og mindre inkluderende
  • Lyden pumpen laver, kan være generende
  • Pumpens alarmering kan drille eller være overfølsom
  • Nogle pumper kan max give 400 og andre 600 ml/t, hvilket kan være for langsomt
  • Giver mindre frihedsfølelse for nogen

Sondepumpe vejledning

Når du først har klargjort madbeholder, ernæringssæt, pumpe og forlængerslange, gives sondemaden igennem ernæringspumpen og ind i mavesonden eller næsesonden.

Indgiver du sondemad med pumpe, sker det typisk på følgende måde:

  1. Skru ernæringsættet på madbeholderen
  2. Fæsten det i ernæringspumpen
  3. Juster ernæringspumpen efter manualen
  4. Sæt ernæringsættet på forlængeslangen
  5. Start pumpen og giv måltidet

Hvis du bruger Bellyfood, skal du tilføje disse to trin til starten af listen:

  1. Hæld Bellyfood i en egnet madbeholder (f.eks. Flocare container)
  2. Tilføj væske, hvis det er nødvendigt

Line skriver herunder lidt om deres erfaring med pumpen

Da Otto fik sin sonde, startede vi med at give ham sondemad med ernæringssprøjter. Senere hen lånte vi en pumpe, som bl.a. gjorde, at Otto kunne få sin mad langsomt og samtidig havde vi frie hænder til at tilbyde Otto smagsprøver, imens han fik sondemad.

Da Otto begyndte at få hjemmeblendet mad og større mængder mad, kunne pumpen ikke længere give maden i det tempo, vi synes et måltid skulle tage for vores familie. 

Derfor gik vi tilbage til ernæringssprøjterne. Vi oplever, at det er en lettelse ikke at skulle være bekymret for om pumpen er ladet op og når vi er ude af huset kan vi nøjes med (lidt) mindre sondeudstyr. Lydene fra pumpen savner vi heller ikke.

Det er forskelligt, hvad der fungerer godt for hver enkelt person, familie og institution. Heldigvis kan man skifte i perioder og afprøve, hvad der passer bedst. Mange oplever, at sondemad af naturlige råvarer kan gives hurtigere og i større portioner.

Der er en del mennesker, der bruger Bellyfood som foretrækker at bruge pumpe. De får det til at fungere, ved at blande lidt vand i Bellyfood måltiderne.

Hvis du giver mad med ernæringssprøjte, er du måske interesseret i at læse vores indlæg om ”Free arm”.

Se andre indlæg

Alle har gavn af kosttilskud - men hvilke? Værd at vide

Alle har gavn af kosttilskud – men hvilke?

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har en række anbefalinger til personer, som befinder sig i en særlig situation, der gør, at et tilskud til kosten kan være en god idé. Generelt viser ...
Læs mere
Sondemad i skåle Værd at vide

Hvordan man starter op med at blende sondemad (Del 2 af 2)

Indlægget er lavet til dem, der gerne vil starte med at blende mad, men også til sundhedsfaglige som savner viden på området. Indlægget er anden del ud af to. God ...
Læs mere
Kvinde sidder og kigger på en sø. Skal du have en mavesonde? Få svar på dine spørgsmål her Livet med sonde

Pernilles tanker om sonde til sin datter – og hverdagen efter

Hvem er Pernille? Jeg hedder Pernille og er 42 år. Jeg er mor til Dagmar på 12 år som er multihandicappet. Dagmar har en, formentlig genetisk, ukendt, hjernesygdom. Jeg er ...
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?