Udstyr

Blender til sondemad | Vi har testet, så du ikke behøves | Se her

Hånd hælder glasskål med rosiner i blender

Det evige spørgsmål; Hvilken blender er bedst og kan mindre gøre det?

Med baggrund i udtalelser fra ind- og udland, vores egne erfaringer og snakke med flere af jer, har vi lavet en sammenligning af blendere med henblik på deres egnethed til at blende hjemmelavet sondemad. 

Indlægget her, kommer ikke med et facit, men nogle overvejelser man kan gøre sig, når man skal investere i en blender til at blende sondemad. 


DE HÅRDE FAKTA PÅ FEM UDVALGTE BLENDERE, SOM ALLE ER BRUGT TIL AT BLENDE SONDEMAD:

Nutribullet Blender Combo 1200w Bosch Vitaboost blender Omniblend TM-800 Blendtech 625 Vitamix A2500I
Prisniveau 1.229,- 1.650,- 1.899,- 3.995,- 5.795,-
Effekt 1200 watt 1600 watt 950 watt 1560 watt 1400 watt
Kande størrelse 1,80 L 2,00 L 2,00 L 2,66 L 2,00 L
Programmer 6 Programmer 4 Programmer 4 Programmer 3 Programmer
Pulse-funktion Ja Ja Ja Ja Ja
Garanti 2 år 2 år 2 år på motoren. 1 år på kande og kniv 2 års tilbehørs garanti + 8 års motorgaranti 10 år

Eksempler på udtalelser

“MIN NUTRIBULLET BLENDER FUNGERER MEGET BEDRE END MIN VITAMIX”

”JEG KUNNE IKKE UNDVÆRE VORES VITAMIX BLENDER, SOM BLENDER TIL PERFEKTION”

”VORES BOSCH BLENDER ER SLIDT, MEN KØRER UPÅKLAGELIGT PÅ 4. ÅR”

Andre blendere, end nævnt i skemaet som andre har talt positivt om:

  • Wilfa high power 1800W


DISKUSSION 

Noget, vi ikke har taget højde for i sammenligningen er: 

  • Udformningen af knivene. Både Blendtech og Vitamix reklamerer med specialudviklede knive
  • Hvor mange liter mad, der kan blendes før enten motor eller udstyr nedslides

De, der investerer i blendere fra Vitamix eller Blendtech oplever, at det er pengene værd. Nogle har også gavn af garantien, som er 6-8 år længere end på de mere prisvenlige alternativer.

De mere prisvenlige blendere ser ud til at være gode alternativer, når man kigger på de ”hårde fakta”. Udtalelser og erfaringer bekræfter at disse blendere også kan blende råvarer til sondemad og flere bekræfter også at have brugt disse blendere i en årrække uden problemer. 

Udgifterne til en dyr blender skal ikke være en forhindring for at komme i gang med at blende sondemad. Derfor er det vigtigt at pointere, at man sagtens kan komme i gang, selv om man ikke har en dyr blender. 

Line har gennem flere år blendet med en blender fra Bosch (Vitaboost) og Pia har en mindre blender fra Sage (Boss to go) som dog kun kan anbefales, hvis man foretrækker at blende portionsvis, da den kun kan blende 500 ml. ad gangen. 

Starter man op med en svagere blender, kan man undlade råvarer med kerner og nødder eller lægge dem i blød, før de blendes. Man kan også bruge frø- og nøddesmør såsom tahin, peanutbutter, mandelsmør m.m.

Med svagere blendere, vil man skulle blende i længere tid og si maden, før brug.

Se andre indlæg

FreeArm. Innovativ hjælp til håndtering af sondemad Udstyr

FreeArm | Innovativ hjælp til håndtering af sondemad | Bellyfood

FreeArm er en “ekstra arm”, der kan hjælpe med at holde diverse udstyr. Bl.a. sondemad og sprøjter. Klemmen, der sidder på FreeArm fastgøres tæt til afrundede stænger, som f.eks. på ...
Læs mere
Opskrift

Laks og spinat

Her er et blend med laks, spinat og pasta. Vi forsøger at holde vores opskrifter på ca. 100 kcal pr. 100 g, så det er let at regne med og ...
Læs mere
Alle har gavn af kosttilskud - men hvilke? Værd at vide

Alle har gavn af kosttilskud – men hvilke?

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har en række anbefalinger til personer, som befinder sig i en særlig situation, der gør, at et tilskud til kosten kan være en god idé. Generelt viser ...
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?