Værd at vide

Alle har gavn af kosttilskud – men hvilke?

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har en række anbefalinger til personer, som befinder sig i en særlig situation, der gør, at et tilskud til kosten kan være en god idé. Generelt viser forskningen, at tilskud med vitaminer og mineraler kun er gavnligt, hvis man er i underskud. Alle anbefales dog et tilskud i vinterhalvåret. Se retningslinjer her og spørg din læge og diætist, om du har specielle behov.

 

Spæd- og småbørn op til 4 år:

 

Dagligt tilskud af 10 µg vitamin D.

Spædbørn, som dagligt får 800 ml eller mere af modermælkserstatning med 1,3 µg vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal dog ikke have vitamin D tilskud. Hvis forældrene ønsker at give barnet en børnevitaminpille skal barnet ikke samtidig have vitamin D tilskud.

For for tidligt fødte børn er der anbefalinger om jerntilskud. Spørg din læge eller sundhedsplejerske. 

Alle voksne og børn fra 4 år til 70 år anbefales:

 

5-10 μg vitamin D i vinterhalvåret (fra oktober til april)

 

Selvom du spiser/får sondemad, der er sundt og varieret og eventuelt følger De officielle Kostråd og får masser af vitaminer og mineraler, anbefales alle at tage et dagligt tilskud med vitamin D i vinterhalvåret.

Småtspisende:

 

En daglig vitamin- og mineraltablet

 

Hvis man ikke helt får dækket sit energibehov eller hvis man fx grundet inaktivitet kun behøver få kcal for at holde vægten, anbefales det at supplere med en daglig vitamin- og mineraltablet.

 

Børn og voksne, som ikke får megen sol:

Dagligt tilskud på 10 µg vitamin D hele året.

Gælder børn og voksne der:

  • Har mørk hud
  • Ikke kommer udendørs til daglig
  • Undgår sollys
  • Går med tildækkende påklædning

 

Børn som ikke får mejeriprodukter:

 

Til og med 9 år:

Dagligt calciumtilskud på 500 mg.

Fra 10 år:

Øges til 750 mg. 

Calciumtilskud findes også som brusetabletter.

 

Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere, personer med hjemmepleje og personer i risiko for knogleskørhed (F.eks. kørestolsbrugere/inaktive):

 

Vitamin D på 20 µg dagligt

Calcium på 800-1000 mg dagligt

Calciumtilskud findes også som brusetabletter.

 

Personer, der spiser vegansk:

 

10 µg vitamin D dagligt om vinteren (fra oktober til april) 

2 µg vitamin B12 dagligt 

Du kan også vælge at tage tilskud af andre vitaminer og mineraler. Læs mere om Fødevarestyrelsens anbefalinger til vegetarer og veganere. 

 

 

Vitamin- og mineraltilskud tilsat  sondemaden

Det anbefales ikke at blende en vitaminpille med sondemaden. Den bliver måske ikke blendet helt og vitaminerne kan reagere med råvarerne i blendet, så man ikke får den fulde effekt. Desuden vil det give en bismag til maden, som er generende, hvis man bøvser eller har opstød. Knus i stedet tabletten til pulver og opløs i lidt vand. Der findes også flydende tilskud, tygge- og brusetabletter, men hør din diætist, om de indeholder det du har behov for.

 

Kilde: https://altomkost.dk/fakta/kosttilskud/hvem-har-gavn-af-kosttilskud/

 

Se andre indlæg

Værd at vide

Råd mod kvalme

Nedenstående er info og råd, er hentet fra forskellige pålidelige kilder, samt fra Pias 15 års erfaringer med vejledning af sondebrugere. Følgende er inspiration til og ikke en facitliste for, ...
Læs mere
Værd at vide

Hvordan man starter op med at blende sondemad (Del 2 af 2)

Indlægget er lavet til dem, der gerne vil starte med at blende mad, men også til sundhedsfaglige som savner viden på området. Indlægget er anden del ud af to. God ...
Læs mere
Værd at vide

Råd mod hård mave

Forstoppelse er et problem, der generer mange. Man kan have hård afføring kortvarigt, i perioder eller det kan være et kronisk problem. Det kan give ubehag som kvalme, træthed, mavesmerter ...
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?