Råd mod kvalme

Nedenstående er info og råd, er hentet fra forskellige pålidelige kilder, samt fra Pias 15 års erfaringer med vejledning af sondebrugere. Følgende er inspiration til og ikke en facitliste for, hvordan du måske kan lindre og forebygge kvalme.

Kvalme er et symptom, som kan have mange forskellige årsager. Nogle gange vil kvalme efterfølges af opkastning, men man kan sagtens kaste op uden først at have kvalme. Fra naturens side er kvalme og opkastning kroppens forsvar mod giftige stoffer. Når man bliver alvorligt syg, vil man dog ofte opleve, at kroppen ikke reagerer særligt hensigtsmæssigt med kvalme og opkastning, eller at kroppen reagerer på helt andre omstændigheder end dem, der er bestemt fra naturen. Man kan overordnet dele årsagerne til kvalme op i disse hovedpunkter:

• Sygdomme i mave-tarm-kanalen, herunder også mavesår og irriteret slimhinde i mavesækken
• Forgiftninger, fx maveinfektioner.
• Bivirkninger fra forskellige lægemidler, fx morfin, kemoterapi og antibiotika
• Forstoppelse
• Sygdomme i hjernen, især forhøjet tryk i hjernens væskesystem
• Transportsyge og svimmelhed
• Nedsat nyrefunktion eller dårlig leverfunktion
• Dehydrering (Se blogpost ”Husk tilstrækkeligt væske i sommervarmen”)
• Svære smerter
• Psykisk stress
• For energiholdig eller fedtholdig sondemad

Sammenfattende kan man sige, at kvalme er et meget kompliceret symptom, og ofte har kvalmen ikke kun én enkelt forklaring. Derfor kan det være nødvendigt at kombinere flere forskellige tiltag.

Der findes mange forskellige typer af medicin til behandling af kvalme. Medicin kan være et fantastisk hjælpemiddel, men hvis man kan afhjælpe kvalmen med blidere midler, er det at foretrække, da medicin kan give bivirkninger. På indlægsseddelen i et hyppigt brugt kvalmestillende medikament, der hedder Primperan, står der, at det giver bivirkninger hos 1 ud af 10 brugere. Bivirkninger såsom døsighed, diarré, mundtørhed, kraftesløshed, depression, motorisk uro og lavt blodtryk.

Det bedste ved at løse problemerne med ernæring er, at der sjældent er nogen bivirkninger og der ingen skade sker, ved at prøve.

Råd til forebyggelse af kvalme

Der kan være mange faktorer, som kan have indflydelse på din oplevelse af kvalmen. Prøv at lægge mærke til, hvornår du får kvalme, og hvad der kan forårsage kvalmen, f.eks. speciel mad, begivenheder, omgivelser.

• Undgå for energiholdig og fed (sonde)mad*.
• Sørg for ro og hvile.
• Sørg for frisk luft i rummet, hvor du får sondemad. Undgå generende synsindtryk og lugte.
• En tur i det fri kan stimulere appetitten.
• Brug færdigretter eller sid ikke hvor maden bliver lavet, da madlugt kan forøge kvalmen.
• Hav tøj på, som ikke strammer.
• Sørg for at sidde godt, når du skal have sondemad. Sid med rank eller let tilbagelænet ryg og med støtte i lænden. Undgå at klemme maven.
• Brug et øjeblik på at slappe af og trække vejret dybt et par gange før måltidet.
• Sid oprejst eller mindst 45 grader eleveret mindst 30 min. før og efter et måltid.
• Slap af efter måltidet, gerne med vinduet åbent eller på klem.
• Få sondemaden langsomt.
• Få den største portion, den tid på dagen kvalmen er mindst.
• Få små og hyppige portioner, kvalmen kan forværres af “tom mave”, dog fint at give maven ro om natten.
• Mindst 4 timer uden sondemad om natten, så mavens pH stabiliseres.
• Mange synes, musik kan dæmpe kvalmen.
• Prøv også andre ting, som kan virke afledende, f.eks. radio- og Tv-programmer, som interesserer dig, eller samtaler med andre om hyggelige/interessante emner.

* Første råd ser man sjældent skrevet nogen steder og mange overvejer ikke, at det kan være sondemaden der forårsager kvalmen. Jeg har dog utallige gange oplevet, at mange har problemer med at tolerere sondemad, der er højt i energi og/eller fedt. Det kan virke ulogisk at skifte til et produkt, hvor man er nødsaget til at få en større volumen, for at få tilstrækkelig med kalorier.

Alligevel kan mange godt sætte sig ind i, at et energiholdigt og fedtrigt måltid ligger tungere og længere i maven end et lettere måltid, selv om det er større.

Da mindre energiholdig sondemad også indeholder mere væske, kan man skære ned på supplerende væske og samlet bliver volumen ca. det samme. 

Hvis du kan spise eller drikke med munden, kan du forsøge følgende:

• Kulsyreholdige drikke – danskvand, cola, sodavand med citrus eller iste
• Kolde drikke
• Mad med lavt indhold af fedt – fx frugt, grøntsager, fisk, magert kød
• Tør mad – kiks, riskiks, fladbrød, ristet brød
• Salt mad – saltstænger, chips, salte kiks med smør og ost,
• Syrlig mad – sure agurker, syrlige drops, vand med citron, juice, frisk frugt, yoghurt
• Kolde fødevarer – is, sorbet, fromage, budding, frugtgrød og koldskål
• Kolde anretninger – rejer, fisk, fiskemousse, æg, skinke eller paté
• Kolde supper af fx grøntsager eller frugt
• Tørre produkter – småkager, kiks, tvebakker og ristet brød
• Mild ost, smøreost og ostesnack
• Surmælksprodukter – ymer, tykmælk, yoghurt og A38
• Nødder – mandler, hasselnødder og jordnødder
• Tørret frugt – rosiner og abrikoser.
• Ingefær – frisk, tørret eller som kapsler, fx i drikke eller i syrnede mejeriprodukter. (Der er ingefær i Bellyfood med quinoa og ærter 😊)

Håber nogle af rådene fungerer for jer. I er altid velkomne til at kontakte mig.

Bedste hilsner fra

Pia – Klinisk diætist og medstifter af Bellyfood. pia@bellyfood.dk | tlf.: 42728579