Udstyr

Freearm – En ekstra hånd

FreeArm er en “ekstra arm”, der kan hjælpe med at holde diverse udstyr. Bl.a. sondemad og sprøjter. Klemmen, der sidder på FreeArm fastgøres tæt til afrundede stænger, som f.eks. på en kørestol, borde, stole mm. Selve armen kan justeres til den højde, der tåles bedst.

I blogindslaget fortæller Misty om sin historie og om, hvordan hun kom på ideen til FreeArm.

 

Hvad hedder du og hvordan har du lært sonde-verdenen at kende? 

Jeg hedder Misty Staley. I April 2015 blev min mand og jeg forældre til Freeman, som havde en genfejl, der bl.a. betød at han havde problemer med at trække vejret. Freeman levede i næsten et år og var indlagt en stor del af tiden. Altid var han tilkoblet slanger og maskiner, der hjalp ham med at trække vejret, spise og få medicin. Freeman døde efter Valentines dag i 2016 af forhøjet blodtryk i lungekredsløbet, da han var 10 måneder gammel.

Slangerne blev taget af ham og det var første gang, vi frit kunne holde og bære ham uden at skulle tænke på alt det udstyr han ellers havde været sat til. Vi savner ham hver eneste dag.

Hvordan kom du på ideen til FreeArm?

Min mand og jeg havde brug for en ekstra hånd, da Freeman havde brug for sonde, medicin og maskiner til at trække vejret.

Det var svært, for ikke at sige umuligt, at holde Freeman, sprøjten med mad, tilføje medicin og modermælk til sprøjten og holde den i den rigtige vinkel og samme højde på samme tid. Vi savnede en ekstra hånd, så vi opfandt en holder, der senere blev til FreeArm.

Er der noget særligt ved FreeArm, du gerne vil tilføje?

FreeArm er den ekstra arm, der kan hjælpe med at holde diverse udstyr på hospitalet, derhjemme og når man er på farten. Klemmen, der sidder på FreeArm fastgøres tæt til afrundede stænger, som f.eks. på en kørestol, borde, stole mm.

Selve armen kan justeres til den højde, der tåles bedst, hvis man giver mad vha. tyngdekraften.

FreeArm kan erstatte et dropstativ, ved at holde sondemadsposer m.m. på op til 1,2 kg og en letvægtspumpe på op til 1 kg (Pumper på det danske marked vejer under 500 g), hvilket gør det let at få sondemad på farten.

Hvor kan man købe FreeArm?

Man kan købe FreeArm på www.freearmcare.com. Man kan også følge os på Instagram, Facebook og Linkedin for at se sjove billeder af familier, der bruger FreeArm on-the-go 🙂 

 

 

I Bellyfood regi har vi afprøvet FreeArm, så hvis I har spørgsmål er I velkomne til at ringe eller skrive til Line. 

Se andre indlæg

Presse

Artikel om hjemmeblendet sondemad versus kommerciel sondeernæring

Foreningen Sygeplejerskens Fag og Forskning har udgivet en artikel hjemmeblendet sondemad versus kommerciel sondeernæring. Artiklen er skrevet af Pia Overgaard Bjørn (vores Pia 😊) og sammenfatter nogle af de konklusioner, ...
Læs mere
Opskrift

Hjemmelavet Kyllingefond

Hvis du vil vide mere om, hvilke sundhedsfordele fond har, så læs blogpostet om Bone broth, collagen og fond i vores -Viden om blogposts på bellyfood.dk. Fonden kan bruges til ...
Læs mere
Udstyr

Udstyrsordbog

Uanset om man er ny eller garvet i “sondeverdenen” er der meget forskelligt udstyr, som kan være svært at holde styr på.  Derfor har vi lavet en miniudstyrsordbog med et ...
Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?