Jobopslag: Klinisk diætist

KLINISK DIÆTIST SØGES TIL BELLYFOOD; NYT FIRMA DER UDVIKLER OG SÆLGER ØKOLOGISK SONDEMAD AF NATURLIGE RÅVARER.

Bellyfood er et nyt dansk firma, hvor de to stiftere har udviklet økologisk sondemad af naturlige råvarer. Produkterne er solgt i Danmark siden februar 2023. Firmaet er stiftet af Line Pedersen, der tidligere arbejdede som bygningsingeniør og har en sondeernæret dreng. Pia Overgaard Bjørn er medstifter og klinisk diætist. Vi ønsker at finde en diætist der passer ind i vores team og som har lyst til at udbrede kendskabet om sondemad af naturlige råvarer, primært på Sjælland. Du kommer til at sparre en del med os. Af og til vil vi mødes fysisk, men sparring vil oftest blive over Teams. Du kan forvente at skulle køre til Kolding ca. en gang i måneden.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, med meget varierende arbejdsopgaver og arbejdssteder. Det primære formål er at informere, undervise og vejlede om de første sondemåltider af udelukkende naturlige råvarer i Europa.

Vi tilbyder et spændende arbejde i en nyopstartet virksomhed, hvor vi brænder for at give sondebrugere flere valgmuligheder indenfor ernæring. Vi har en flad ledelsesstruktur og du vil kunne påvirke flere områder af virksomheden, hvis du har gode forslag til og argumenter for ændringer. Vi går op i, at der er en god balance mellem arbejde og privatliv. Du vil kunne mærke, at du gør en forskel, både for firmaet og for de sondebrugere, som du kommer til at møde og kende.

Ansøgerne skal være fleksible og have lyst til at arbejde med individuel ernæringsbehandling på højt fagligt niveau samt undervisning af patienter/personale. Har du erfaring med sondeernæring og et netværk indenfor sundhedsfaglige, vil det være en stor fordel. Du skal være indstillet på skiftende arbejdsopgaver, arbejdstider og arbejdssteder. Du skal kunne lide at arbejde hjemme nogle dage og køre langt andre dage.

Vi søger en klinisk diætist, der brænder for at hjælpe med at:

  • Udbrede kendskabet til de positive effekter og evidensen bag sondemad af naturlige råvarer
  • Undervise i brug af Bellyfood produkterne
  • Deltage i relevante arrangementer og informere på udstillingsstande
  • Kontakte og arrangere møder med diætister og andet relevant sundhedspersonale
  • Besøge handicapinstitutioner, rehabiliteringscentre, sygehusafdelinger m.m.
  • Informere diætister og andet sundhedspersonale om den voksende evidens for sondemad af naturlige råvarer
  • Udføre og planlægge individuelt tilpassede sondeplaner til børn og voksne med diverse lidelser, i samarbejde med diætist, forældre og plejepersonale
  • Skrive artikler til relevante magasiner, tekster og indhold til sociale medier efter behov

Vi håber du er:

  • Omhyggelig og engageret
  • Fleksibel og udadvendt
  • Fagligt dygtig og ambitiøs
  • Positiv og god til at samarbejde
  • Selvstændig, initiativrig og god til at tilrettelægge din egen arbejdsdag
 

Praktiske oplysninger:

  • Send ansøgningen til: kontakt@bellyfood.dk
  • Yderligere oplysninger om stillingen, kontakt:
  • Line Pedersen Tlf.: 4272 9255
  • eller Pia Overgaard Bjørn Tlf.: 4272 8579
  • Sidste ansøgningsfrist: 1.9.24 (Stillingen besættes når rette vedkommende er fundet. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning afsted.)
  • Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
  • Ansættelse fra 1.10.24 eller efter aftale
  • Fast fuldtidsstilling med mulighed for færre timer
  • Løn- og ansættelsesvilkår drøfter vi til samtalen. 
  • Arbejdsplads: Hjemmekontor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?