Køb sondemaden fra Bellyfood

I perioden marts til juni 2025 kan du prøve sondeernæring fra Bellyfood i samarbejde med din diætist. Bed din diætist kontakte os, hvis du ønsker at deltage i forsøget.

PIA OG PASSIONEN FOR SONDEMÅLTIDER AF RIGTIG MAD

Jeg hedder Pia og er klinisk diætist med 2 års erfaring fra sygehus og 11 års erfaring som konsulent, hvor jeg har vejledt omkring alle typer sondeernæring på det danske marked.


Ernæringens indvirkning på sundheden er min store passion. Gennem årene har jeg set, hvor meget forskellige typer sondemad kan påvirke sondebrugernes velbefindende, både til det positive og negative, nøjagtig ligesom mennesker uden sonde oplever store ændringer, når de ændrer deres kostvaner. Med sondemad er det dog meget lettere at ændre kostsammensætningen og være vedholdende, i modsætning til mennesker der ikke har sonde, hvor det kræver vedholdenhed og overskud at ændre livsstil.


Jeg er glad og stolt af at være en del af Bellyfood-teamet og jeg ser frem til mange gode samtaler med jer, der bruger eller interesserer jer for sondemad og håber, I også bliver glade for Bellyfoods måltider.

VORES REJSE

Bellyfood har været mange år undervejs, selvom vi kun har solgt måltider siden starten af 2023. På tidslinjen herunder kan du se nogle af de milepæle, vi synes har været mest betydningsfulde.

  • Januar, 2019: Line stifter Bellyfood og arbejder på at udvikle en serie af frosne sondemåltider
  • August, 2020: Pia kommer med i Bellyfood som diætist og medejer
  • December, 2020: Bevilling fra Innovationsfonden, som støtter udviklingen økonomisk i 12 mdr.
  • Januar, 2021: Vi går i gang med udviklingen af de måltider i finder i vores webshop i dag.
  • August, 2021: Samarbejde med vores nuværende producent opstartes. Opskrifterne tilpasses og skaleres.
  • Januar, 2022: Vi opstarter Bellyfood-universet – i dag kaldet vores blog.
  • September, 2022: Bellyfood vinder titlen som ”Årets rising star” ved Food and Bio Cluster
  • Oktober, 2022: De to måltider fra Bellyfood godkendes, som den første sondemad af naturlige råvarer i EU, af Lægemiddelstyrelsen til tilskud.
  • Januar, 2023: De første måltider sælges!
  • September, 2023: Bellyfood nomineres til den prestigefyldte pris EY Entrepreneur Of the Year – Start-up.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have besked, når Bellyfood lancerer sine måltider, og modtage løbende opdateringer ca. hver anden måned?