- OBS: Gratis fragt ved køb af to kasser eller flere.
Stifter og siden 2015 Mor til Otto, der bruger sonde.
Klinisk diætist med over 15 års erfaring med sondebrugere
En sonde er en tynd slange, hvor man kan få sondemad, enten gennem næsen eller maven. Den bliver lagt, når dig eller din kære ikke kan spise og drikke tilstrækkeligt af forskellige årsager (fx kræft, neurologiske lidelser eller problemer med spiserørsmusklerne).
Den kan være en midlertidig løsning til at få mad, tilstrækkeligt væske og medicin under et sygdomsforløb. Men det kan også være en permanent løsning til de tre ting.
I denne artikel giver vi dig overblik over de forskellige typer af sonder.
For mange er en nasalsonde, også kaldet en nasogastrisk sonde, det første møde med ”sondeverdenen”.
Her anlægger sundhedspersonale den tynde slange op igennem næsen, ned gennem spiserøret med udgang i mavesækken.
Nasalsonden er lavet af et blødt plasticmateriale, som gør, at den generer mindst muligt.
Derefter er det muligt at få sondemad, vand og medicin gennem sonden.
Du skal være opmærksom på at slangen på nasalsonder ofte har en tyndere diameter end mavesonder, hvilket påvirker, hvilken konsistens sondemaden, der gives, kan have.
Hvis man bruger en sondemad, der har en fastere konsistens kan den evt. fortyndes. Kontakt din diætist for rådgivning omkring dette.
Når sonden er anlagt, hæftes den på siden af ansigtet med et plaster. Det er derfor en mere synlig sonde i modsætning til mavesonden, som ligger på maven og for det meste er skjult med påklædning.
En mavesonde, også kaldet PEG (Percutaneous Endoscopic Gastrostomy) sonde eller gastrostomisonde starter på maven og føres ind gennem huden og ind i mavesækken
Anordningen, før slangen føres ind i maven, kan enten være en slange, hæftet på maven (Ofte kaldet PEG), eller en lille ventil (Ofte kaldet en knapsonde) med adgang til mavesækken. Uanset type kan sonden skjules under tøjet.
Både PEG-og knapsonden bliver lagt med et kirurgisk indgreb, som du kan læse mere om her.
Konsistensen på sondemaden fra Bellyfood egner sig bedst til sonder med en diameter >12FR. Denne diameter ses oftest i mavesonder.
Slangen på den konventielle mavesonde er hæftet på maven med en lille silikoneplade, en klemme til at lukke sonden, og endelig er sondeslangen afsluttet med en studs.
Slangen stikker derfor et stykke ud af maven i modsætning til en knapsonde.
Når der skal gives sondemad gennem sonden, åbnes studsen og sprøjten skrues eller ernæringsættet skrues på og der åbnes for klemmen.
Knapsonden vælges oftest ved længerevarende behov for sondemad, især for børn, da den er lille, diskret og mindst generende.
Selve knapsonden er en tynd slange, som bliver lagt ind gennem huden på maven og ind i mavesækken. På huden bliver den holdt på plads af en “knap”, mens den nede i mavesækken bliver holdt på plads af en silikoneballon.
De oftest brugte knapsonder er Mic-key og MiniOne. Mic-key er den mest udbredte knapsonde og sandsynligvis den, som hospitalet vil anlægge (se billede til højre).
Forskellen på MiniOne og Mic-key knapsonde er, at MiniOne er lavet af har en lavere profil og er af et materiale, der lyser i mørke.
Det kan være en fordel hvis der gives sondemad eller medicin om natten.
Det er forskelligt fra region til region hvilke sonder, der er standard. Det afhænger bl.a. af de indkøbsaftaler der indgås.
Hvis du vil prøve en anden knapsonde end den du er vant til kan du spørge din forhandler eller i nogle tilfælde din diætist eller læge om det kan lade sig gøre.
Når en knapsonde er anlagt, skal der ikke foretages operation ved skift el.l.
En knapsonde udskiftes med jævne mellemrum af sundhedspersonale eller dig selv.
Hvis lægen vurderer, at en mavesonde til mavesækken ikke vil fungere, eller der opstår komplikationer med mavesonden til mavesækken, kan man vælge at anlægge en sonde med udgang i tyndtarmen (jejunum) eller i tolvfingertarmen (duodenum).
Det er en såkaldt PEG-J-sonde. PEJ står for gastro-jejunostomy og er en procedure, hvor en blød plasticslange føres direkte til tyndtarmen (jejunum) eller tolvfingertarmen (duodenum).
Alternativt kan lægen også vurdere, at den skal føres gennem næsen til tyndtarmen (jejunum) eller tolvfingertarmen (duodenum). Her hedder det en naso-jejunal.
Parenteral ernæring bruges, når næringsstofferne ikke kan optages via tarmsystemet. I så fald gives næringstoffer direkte i blodbanerne uden for tarmsystemet.
VIGTIGT: Sondemad er ikke parenteral ernæring og Bellyfood må ikke anvendes parenteralt (i.v.).
Når sonden er anlagt gives den første sondemad. I vores artikel Sondemad: et overblik får du overblik over sondemad, herunder hvordan du får tilskud til sondemad gennem Grøn recept.
Du kan også læse mere om, hvordan du eller din kære får sondemad i Hvordan giver man sondemad
Og har du spørgsmål, kan du altid kontakte os:
Presse 
Udstyr 
Presse 
